2.a blogger om hverdag og fantasi

  Når jeg tænker på fantasi føler jeg at det er mindre brugt, end da jeg var yngre, jeg synes alting er blevet mere konkret, det har jeg til dels ikke noget imod, jeg bryder mig mere om det, men jeg tror hjernen har brug for at blomstre op en gang imellem. Til tider tænker jeg tilbage til dengang fantasien fyldte meget, dengang hvor man kunne fantasere om alverdens emner, og ønske nogle gange ville jeg ønske hjernen stadig fungerede på samme måde.   Det med hjernen har jeg altid syntes var lidt underligt, alt det med at fantasere, drømme og tænke. Det er sjovt hvordan drømmene er undertrykt om dagen, og fantasi er dagens drømme, men i en mere bevidst tilstand. Det får mig til at tænke hvorfor er det vi drømmer? Hvorfor fantasere vi?   Min barndom var altid præget af meget fantasi, når vi legede udenfor løb fantasien altid løbsk, og man kunne forstille sig alt fra zombier til rumskibe, men jo ældre man blev, blev hverdagen mere etableret og man fantaserede mindre o...

  Fantasi er en finurlig ting. En evne som kan bruges til alverdens ting, både positive og negative. Noget der bruges til at producere og forestille sig ikkeeksisterende virkeligheder. Eller er det nu også det? Vil det sige, at man ikke kan fantasere om virkeligheden? Bestemt ikke, fantasi er et simplet resultat af en selvskabt situation eller et sted, som man kun selv har adgang til. Det betyder, at man kan skabe en verden der ikke er åben for andre.   I dag er der så meget snak om, at børn er så dejlige, med deres livlige fantasi. Men hvorfor er det kun børnene, der er dejlige? Fantaserer voksne slet ikke? Fordi jeg fantaserer som bare fanden! Bare fordi man ikke er et barn længere, betyder det ikke at man ”mister” sin fantasi. Jeg mener, at den forfølger en gennem livet. Man mister bare lidt efter lidt det magiske og positive, ved fantasien når man går fra barn til voksen. Jeg var selv engang et barn, med en livlig fantasi. Den er bestemt ikke stoppet med at være livl...

  T anker kan bruges til mange ting, så som at opfinde, udregne, og fantasere. Tanker og fantasi har jeg altid haft flittigt brugt, især i min barndom . Jeg har kunnet sidde i klasselokalet i 2. klasse og lytte til min lærer forklare om hvordan man multiplicerede, og så kunne jeg langsomt rejse mig fra min stol, gå to skridt til venstre, og stige ind i rumskibet, som ville tage mig til et univers af fantasier.  Når det så er sagt, så synes jeg at det er vigtigt at vide at fantasien for mig bestemt ikke er forsvundet. Rumskibet står stadig bagerst i klasselokalet, og er klar på, hvis danskmodulet bliver for langtrukkent.   Jeg har altid følt at fantasien har fyldt meget i mit liv og hverdag, foruden den ville jeg ikke være den jeg var. Selvom tanker og fantasi ikke kan ses udefra, så har det stor betydning for hvordan folk ser en; folk vil vurdere en på mange ting, førstehåndsindtryk er ofte hvad folk ser udenpå en person, men der ser man kun halvdelen af personen. men jo ...

  Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke helt, hvor fantasien kommer ind i min hverdag. Misforstå mig ikke, det er ikke sådan, at jeg ikke har nogen fantasi, men hvor er den helt konkret? Jo, jeg har da øjeblikke, hvor fantasien kommer frem. Eksempelvis når jeg lytter til musik foran spejlet og forestiller mig at være forsangeren i bandet eller baggrundsdanseren. Men jeg kommer dog til at stille mig selv spørgsmålet, om der er tidspunkter, hvor fantasien fylder mig i længere tid end bare korte glimt på nattehimlen? Gennem hele mit liv, især da jeg var lidt yngre, har min mor tit fundet mig siddende ved mit skrivebord dybt begravet i en tegning, hvor hun næsten ikke kunne komme i kontakt med mig. Hun beskrev det som mit eget lille univers, hvor der ikke var andre end mig og min tegning. Det var mit sted at forsvinde hen og gemme mig væk fra alt det, jeg ikke ville håndtere lige på det tidspunkt. Det er ligesom at fordybe sig så meget i en bog, at man bliver trukket helt ind ...

Det at fantasere er at skabe urealistiske forestillinger, og fantasi er evnen til at modtage og omforme sanselige indtryk. Forestillingsevnen og fantasi er generelt mere fantasifuld ved børn end for voksne, dermed ikke sagt at fantasien forsvinder, men at den måske bare vokser med os. Fantasien er unikt for hvert individ, fantasi bliver brugt som et redskab til at gøre verden mere håndgribelig, og hjælpe os til at bedre forstå hvordan man oplever verden på.   Fantasi for mig blev brugt som et svar på alt. Der var tider hvor jeg ville stille mine forældre nogle umulige spørgsmål som jeg, selvfølgeligt forventede et svar på som for eksempel: Hvor kommer man hen når man dør? Eller hvor kommer jeg fra? Da jeg så ikke fik et uddybet svar som tilfredsstillede min hjerne for at få det hele til at klikke, blev jeg nødt til at bruge fantasi til at opdigte disse ting, fordi jeg skulle bare have et svar. Gennem tiden så er min forestilling om fantasi ændret sig mere end den er forsvundet, da ...

  Tit når jeg tænker på ordet fantasi ser jeg det som en verden fyldt med alle mulige skører former og farver, en verden man ikke helt specifikt kan sige, hvad skal forstille. For mig sammenligner jeg det tit med en olie klat der spildt på vejen, den har maser af farver, en har underlig form og der er ingen rette linjer, det flyder bare rundt. Hvad jeg dog nogle gange glemmer er at fantasi er meget mere en det. Det er også en mulighed for at slippe for den trættende og uretfærdig daglig dag man trækkes med dag ind og dag ud. Da jeg var barn, var min fantasi nærmest ubegrænset. Jeg kunne kreere alle mulige former for forskellige verdener af drager, feer, levende huse og dyr som kunne tale. For det meste udviklede disse eventyrlig og vidstrakte fantasier sig til de sjoveste, og en gang imellem meget indviklede, lege som blev leget om og om igen med stor glæde i skolegården. Når jeg kom hjem fra skole og fortalte mine forældre, hvad vi havde leget, fi...