Hvor er fantasien?

 

Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke helt, hvor fantasien kommer ind i min hverdag. Misforstå mig ikke, det er ikke sådan, at jeg ikke har nogen fantasi, men hvor er den helt konkret? Jo, jeg har da øjeblikke, hvor fantasien kommer frem. Eksempelvis når jeg lytter til musik foran spejlet og forestiller mig at være forsangeren i bandet eller baggrundsdanseren. Men jeg kommer dog til at stille mig selv spørgsmålet, om der er tidspunkter, hvor fantasien fylder mig i længere tid end bare korte glimt på nattehimlen?

Gennem hele mit liv, især da jeg var lidt yngre, har min mor tit fundet mig siddende ved mit skrivebord dybt begravet i en tegning, hvor hun næsten ikke kunne komme i kontakt med mig. Hun beskrev det som mit eget lille univers, hvor der ikke var andre end mig og min tegning. Det var mit sted at forsvinde hen og gemme mig væk fra alt det, jeg ikke ville håndtere lige på det tidspunkt. Det er ligesom at fordybe sig så meget i en bog, at man bliver trukket helt ind i dens verden. Lige pludselig har jeg byttet hovedpersonen ud med mig selv, og jeg lever i en anden verden end min egen. At forsvinde ind i sin egen verden må da være fantasi på højeste plan. Men hvordan hænger fantasien så sammen med min hverdag? 

Jamen den kan vel komme til udtryk gennem mere normale hændelser? Et eksempel på det kunne være Allan Ottes billede ”Ophobning” fra 2010. Billedet viser døde grise, der er kasseret i stakke og kastet tilfældigt til side bag en tyk grå mur. I baggrunden findes glansbilledet af det danske landskab. Flotte marker med Big baller, vindmøller i baggrunden og en flot blå himmel, som kun dækkes af enkelte hvide skyer. Her undertrykkes fantasien, og hverdagen kommer på én vis i fokus. Dette er ikke et scenarie, der er fundet på af fantasien. For oftest er fantasiens forestillinger urealistiske og usandsynlige i det virkelige liv. Dette scenarie er ikke usandsynligt og heller ikke ukendt for mig. Jeg kommer gående ned ad vejen langs min onkels gård. Lige pludselig bliver jeg nødt til at stoppe op, fordi jeg halvt under en presenning skuer døde grise liggende få meter fra vejens kant. Det er jo egentlig ikke så mærkeligt, nu hvor jeg kommer af en familie fuld af landmænd. At se grise ligge gemt væk er ikke chokerende for mig, men det er det nok for så mange andre. Fantasien begynder for mig, når jeg begynder at spekulere over, hvordan de er endt under den presenning og hvorfor. Så på en eller anden måde er fantasien vel alligevel til stede? 

Det er muligvis mere tydeligt nogle steder end andre. Det er i hvert fald tilfældet på Kathrine Ærtebjergs billede ”De levende og de døde” fra 2013. Her ses blå omgivelser, som omgrænser og fremhæver de resterende elementer. Hvide skinnende punkter med menneskemunde fremhæves på den blå himmel, som er ført op af hvide strenge nede fra jorden. På jorden findes varme farver, som breder sig ud. Det bliver nærmest et helt drømmelandskab, der indbyder til fri fortolkning. Det kan vel anskues på den måde, at det døde fra et væsen stiger yndefuldt op til himlen? Hvem ved, det er det, der gør fantasibilleder som dette så fantastiske. Der er ikke noget, der kan tolkes forkert, fordi det er kun ens egen fantasi, der sætter grænser. Det minder mig helt om de gode gamle prinsessefilm, som jeg så, da jeg var mindre. Min søster og jeg har set de fleste prinsessefilm utallige gange. I denne slags film er det fantasien, der er udgangspunktet, hvilket gør, at man tages væk fra den brune sofa, som man egentlig sidder i og kommer ind i en verden, hvor heste kan flyve, og slotte kan svæve på lyserøde skyer. Uvirkeligt men alligevel overhovedet ikke. Fantasien i vores hoveder har gjort det naturligt for os at gøre overnaturlige hændelser til en realitet med en selv som hovedpersonen. Derfor tager fantasien også over mange ubevidste steder.

Jeg kan forestille mig, at fantasi indgår flere steder, end man lige tænker. Det er også gået op for mig gennem denne skriveproces. Eksempler, som jeg ikke havde tænkt over i denne kontekst, har skabt et nyt indtryk på mig. Måske handler det ikke så meget om, hvor fantasi er, og hvor fantasi ikke er, men mere om hvilke tidspunkter den er mere fremtrædende end andre. Nogle gange kan fantasi ikke ses med det blotte øje, og den er derfor ikke altid til at finde et konkret sted. Det er i de små og store ting. Oftest uden at vi lægger mærke til eller tænker over det. Fantasien fylder mig til tider, men de øjeblikke forekommer færre gange end de korte øjeblikke med fantasi, fordi man ikke selv lægger mærke til det. Balancen mellem hverdag og fantasi er meget vekslende forstået på den måde, at det afhænger af situationen. Er det en meget almindelig handling, der foregår, hvor det hele krydres med lidt fantasi for at gøre det lidt mere spændende, eller er det ens hoved, der lader fantasien tage over? Fantasi fylder meget mere i min hverdag, end jeg lige havde forestillet mig i første omgang, hvilket jeg ikke ser som en dårlig ting. Alle har vel godt af lidt fantasi i hverdagen?

             -       Maja