Går fantasien væk?

 

Når jeg tænker på fantasi føler jeg at det er mindre brugt, end da jeg var yngre, jeg synes alting er blevet mere konkret, det har jeg til dels ikke noget imod, jeg bryder mig mere om det, men jeg tror hjernen har brug for at blomstre op en gang imellem. Til tider tænker jeg tilbage til dengang fantasien fyldte meget, dengang hvor man kunne fantasere om alverdens emner, og ønske nogle gange ville jeg ønske hjernen stadig fungerede på samme måde.

 

Det med hjernen har jeg altid syntes var lidt underligt, alt det med at fantasere, drømme og tænke. Det er sjovt hvordan drømmene er undertrykt om dagen, og fantasi er dagens drømme, men i en mere bevidst tilstand. Det får mig til at tænke hvorfor er det vi drømmer? Hvorfor fantasere vi?

 

Min barndom var altid præget af meget fantasi, når vi legede udenfor løb fantasien altid løbsk, og man kunne forstille sig alt fra zombier til rumskibe, men jo ældre man blev, blev hverdagen mere etableret og man fantaserede mindre og mindre, det stoppede dog ikke fra dag til dag, i hvert fald ikke hvad jeg kan huske, måske er det ikke stoppet endnu, måske stopper det aldrig.

I mit liv er hverdagen efterhånden begyndt at fylde mere, det med at fantasere, føler jeg mere er blevet til tanker, i sig selv er det ikke en dårlig ting, men alle ens tanker kan ikke være gode, de kan gøre en trist, vred eller bekymret. Jeg tror mange folks problemer går væk hvis man stopper med at tænke over det, jeg tror fantasien fra barndommen lige pludselig kommer igen og påvirker ens tankegang, jeg tror fantasien bliver lavet om til det man frygter, for eksempel hvis man går om natten og først kommer til at tænke på noget dårligt, hjælper fantasien ikke lige frem.

 

Oliemaleriet “Koncentration, distraktion” er malet af Kathrine Ærtebjerg. På billedet ser man to væsener lavet lidt på samme måde som gamle ægyptiske malerier, hvor det er halvt dyr og halvt menneske, i dette tilfælde ser man et grønt væsen stå bag ved et sandfarvet væsen. Det grønne væsen har et skarpt objekt i hånden og det ligner væsnet sniger sig ind på “offeret”, som er det sandfarvet væsen. Rundt om væsnerne er der svampe, med hvad der ligner blod dryppende af dem, miljøet i billedet ligner en ørken. I billedet er der en stor kontrast i det der er virkeligt og det fantasifulde, men hun har valgt at blande det sammen, så man kan tolke maleriet forskelligt. Ved at bruge former og farver til at repræsentere noget bestemt ved at ligne dette, gør hun har valgt initiationen med tingene. Ved at bruge abstrakt kunst lader hun ens fantasi træde frem i ens egen ret, og man kan tolke det som man vil.

 

Et andet maleri jeg kommer til at tænke på, er “Destruktion”, som er en vandfarve tegning. Tegningen skal forstille en stor bunke brændende dyr, af hvad jeg kan se, i højre side er der en mand klædt i fuld hvidt, som går ved siden af bunken. Dette maleri lavet af Allen Otte er meget mystisk og får ens fantasi til at spekulere om, hvad historien er bag maleriet.

 

Kan fantasien gå helt væk i en person? Jeg tror ikke, jeg tror i sidste ende vil fantasien altid være der, det kan godt være den varierer fra menneske, men hvis vi ikke havde noget fantasi, tror jeg ikke mennesker kunne fungere og blive til dem vi er. 

-        Rasmus