Fantasien i barndommen og voksenlivet

 Tanker kan bruges til mange ting, så som at opfinde, udregne, og fantasere. Tanker og fantasi har jeg altid haft flittigt brugt, især i min barndom. Jeg har kunnet sidde i klasselokalet i 2. klasse og lytte til min lærer forklare om hvordan man multiplicerede, og så kunne jeg langsomt rejse mig fra min stol, gå to skridt til venstre, og stige ind i rumskibet, som ville tage mig til et univers af fantasier. 

Når det så er sagt, så synes jeg at det er vigtigt at vide at fantasien for mig bestemt ikke er forsvundet. Rumskibet står stadig bagerst i klasselokalet, og er klar på, hvis danskmodulet bliver for langtrukkent. 

Jeg har altid følt at fantasien har fyldt meget i mit liv og hverdag, foruden den ville jeg ikke være den jeg var. Selvom tanker og fantasi ikke kan ses udefra, så har det stor betydning for hvordan folk ser en; folk vil vurdere en på mange ting, førstehåndsindtryk er ofte hvad folk ser udenpå en person, men der ser man kun halvdelen af personen. men jo længere man kender nogen, jo tættere kommer man på deres tanker, og dermed kan man få et helt andet indtryk af personen, for vi er kun hele mennesker med vores fantasi.  

Fantasien er et krav for at vokse fra barndommen til det voksne liv, at kunne opstille scenarier og lege med dem, finde ens indre krav. En god opvækst består i korte træk balancen mellem to krav; kontakten til det ydre, sin plads i samfundet, blandt venner, og sin faglighed. Og kontakten til det indre, at finde sig selv, og lære at bruge sin fantasi kreativt. 

Lige netop dette synes jeg at Allan Otte har malet et rigtig godt maleri af. Maleriet hedder “Passage”, og det er et akrylmaleri der forestiller en dyrepassage over en motorvej.  

Maleriet kan kobles på denne “passage” fra barndommen til det voksne liv. På den ene side er samfundet og det faglige, og på den anden side er fantasien og sine indre behov. Hvis vi fokuserer udelukkende på fantasien, så træder vi altså for langt over mod den ene side, og i værste tilfælde falder ned på motorvejen. Det samme gælder på den anden side, hvor vores plads i samfundet altså befinder sig. Så vi skal finde denne gyldne sti, der kan føre os over motorvejen, gennem barndommen til det voksne liv.  

Jeg har selv følt, at jeg til tider har veget lidt til begge sider på nogle tidspunkter, i form af at fester, venner, familie og arbejde har fyldt det hele i hverdagen, og efterladt lidt til ingen mig-tid, og på samme måde har det været omvendt, hvor jeg til tider har følt mig indelukket og brugt al min fritid alene blot med tankerne og fantasien. 

Hvis man viger for langt til en af siderne, kan det sætte en stopper for den psykiske udvikling, og det kan have et utal af konsekvenser. Hård kriminalitet, depression, sygdomme og meget andet, i værste tilfælde kan det også forårsage død, i form af f.eks. selvmord.  

Dette synes jeg maleriet “De levende og de døde”, malet af Kathrine Ærtebjerg, beskriver meget godt. Maleriet er lavet med akryl, spraypaint og olie på lærred. Det forestiller noget der ligner himmelen og havbunden i et. Øverst i billedet ses disse hvide cirkler med munde, som er bøjet ned over skikkelser der ligger på bunden af havet. Man kan koble dette på ved at forestille sig at skikkelserne øverst på billedet er dem der har klaret overgangen og overlevet. Og de kigger ned på dem, der ikke klarede sig igennem det, dem som endte ud i kriminalitet eller det, der er værre.  

Derfor ville jeg aldrig være foruden fantasien, men samtidig skal man passe på at den ikke fortærer en. Jeg vil fremover øve mig i at følge denne gyldne sti, og det vil jeg også opfordre dig til, glem ikke dig selv, og glem ikke din omverden, og så nyd det lige lidt i processen, ikke? 

- Benjamin