Kan fantasien fylde for meget i hverdagen?

 

Fantasi er en finurlig ting. En evne som kan bruges til alverdens ting, både positive og negative. Noget der bruges til at producere og forestille sig ikkeeksisterende virkeligheder. Eller er det nu også det? Vil det sige, at man ikke kan fantasere om virkeligheden? Bestemt ikke, fantasi er et simplet resultat af en selvskabt situation eller et sted, som man kun selv har adgang til. Det betyder, at man kan skabe en verden der ikke er åben for andre.

 

I dag er der så meget snak om, at børn er så dejlige, med deres livlige fantasi. Men hvorfor er det kun børnene, der er dejlige? Fantaserer voksne slet ikke? Fordi jeg fantaserer som bare fanden! Bare fordi man ikke er et barn længere, betyder det ikke at man ”mister” sin fantasi. Jeg mener, at den forfølger en gennem livet. Man mister bare lidt efter lidt det magiske og positive, ved fantasien når man går fra barn til voksen.

Jeg var selv engang et barn, med en livlig fantasi. Den er bestemt ikke stoppet med at være livlig, men nu sætter den hovedet på overarbejde. Det kan desværre være noget, der kan tage overhånd. Tankemylderet kan gå for vidt, og alt kan gå i stykker. Det får Allan Ottes akryl på plade maleri, ”Nedbrud” fra 2013 fremvist. Maleriet forestiller en form for lade, som er faldet sammen i den ene halvdel. Taget hænger sammen endnu, men halvdelen af laden ligger ødelagt på jorden. Selve laden og græsset omkring, er malet med små tydelige streger, som giver en 3D effekt, da himlen er malet flydende. Det gør, at laden bliver skubbet frem i fokus især når den ligger i det gyldne snit af maleriet.

Allan Otte er meget fascineret af ”efterbilleder”, som er hans fortrukne motivtype. Det er noget, vi alle kommer forbi i vores hverdag. Et efterbillede. Man sidder tilbage med spørgsmål som: Hvad der var sket? Hvordan det kunne være sket? Hvad kunne man have gjort anderledes? Osv.

Sådan ser jeg maleriet. Som et efterbillede der stiller mange spørgsmål, lige præcis som når fantasien slår til, og hovedet kommer på overarbejde. Men der er altid en lille ting, der holder en kørende inden nedbruddet. Ligesom taget i Allan Ottes maleri, ”Nedbrud” fra 2013, som er det sidste, der holder laden sammen. Det symboliserer facaden, og det sidste der holder resten af hverdagen kørende.

 

Fantasi er en finurlig ting. At kunne fantasere sig væk til en anden verden, en anden virkelighed er da lidt spøjst. Det svære er, når den negative fantasi begynder at tage overhånd.

Vi kender det alle sammen, når vi ligger derhjemme, scroller ned ad instagram, og kommer forbi en masse mennesker der er sammen med deres venner, ude at spise eller holder en kæmpe fest. Tankerne begynder langsomt at krybe ind i hovedet, og det er dér den negative fantasi slår til. Den begynder, at skabe illusioner og kreerer imaginære scenarier om hvorfor man eventuelt ikke selv er blevet inviteret. Den kan sætte en masse spørgsmål ind i hovedet så som: Hvorfor er jeg ikke blevet inviteret? Er jeg ikke god nok i deres øjne? Hvad kunne jeg have gjort anderledes?

Fantasien kan derfor være magisk, fyldt med dejlige drømme men samtidig være dystert og dræne en fuldstændig for energi. Dræne en for lysten til at se på virkeligheden som den er, da det dystre kan tage over. Det får Kathrine Ærtebjerg fremvist i sit akryl, spraymaling og olie på lærred maleri, ”Hun klipper den sidste blomst” fra 2011. Maleriet forestiller et menneske, som står i maleriet. Personens hud er hvid som is, og håret skinner som solen, mens verden omkring personen er mørk, dyster og opsluger hele baggrunden. Lige foran personen står en høj sort blomst, personen står med en saks i hånden klar til at klippe hvad der ser ud til, at være den sidste blomst.

Jeg ser maleriet som en kontrast mellem den lyse og positive kontra den mørke og negative side af fantasien. I maleriet er det den negative side, der overtager. Blomsten i centrum symboliserer det sidste liv tilbage i maleriet, som snart bliver klippet over. Personen der står med saksen og klipper derfor selv, det sidste liv ud af billedet. Men personen i maleriet skinner. Så jeg mener ikke selv, det sidste liv bliver klippet ud af billedet. Personen der står tilbage, og stråler gennem mørket har stadig sit liv, sit hoved, sin fantasi. Personen kan stadig skabe en masse af liv i maleriet selvom hun er omringet af mørket.

 

Fantasi er en finurlig ting, men det er hverdagen også. Balancen mellem det positive og det negative er svær at opretholde. Ligesom balancen mellem hverdagens praktiske ting, hverdagens sjov og meget, meget mere. Fantasien er en vigtig evne at have, og kunne bruge, HVIS man kan finde en fornuftig balance. Man skal derfor passe på ikke at bruge den for meget.

Men hvornår ér for meget, for meget?

 

-        Lea