Bruger du din fantasi?
Fantasi er et yderst spændende fænomen, som kan tolkes forskelligt. Men hvor opstår denne fantasi? og hvorvidt skildre den sig fra ens hverdag? Det er vel meget normalt at antyde, at fantasien opstår i ens drømme, når man drømmer om diverse ting, såsom: mennesker med unaturlige kræfter, flyvende grise osv.
Men opstår fantasien kun
i drømme? Det er jeg ikke sikker på. Jeg husker tydeligt, af det jeg nu kan
huske, da jeg gik i 3. klasse, hvor mine venner og jeg ville udforske, den
egentligt kedelige skov bag skolen. Skoven var i bund og grund ikke andet end
en masse træer, men træerne forvandlede sig til magiske træer, der kunne snakke
og tilbød os magiske tryllestave og sværd. Dog som tiden gik og vi næste dag,
måned eller år kom til skoven, var det ikke længere en magisk skov, men en
slagmark, hvor man kæmpede til døden, og den stærkeste kom til magten, som i
sidste ende førte til diktatur. Men frikvarteret var ovre og jeg spadserede,
sammen med mine venner, igen ind til time, men uden magt, tryllestav eller
sværd. Disse historier er en brøkdel, af de uendelige mange steder og
scenerier, som foregik i den skov. Gennemgik du disse scenerier gennem din
fantasi, da jeg fortalte om mine oplevelser? Kunne du se det for dig?
Men består fantasien kun
af magiske tryllestave og sværd, givet af de talende træer? Hvis ikke, hvad kan
man så bruge fantasien til? Som årene er gået, og jeg er blevet ældre, er
fantasien ej forsvundet. I barndommen brugte jeg den som en måde at undslippe
den kedelig hverdag og skole. Dette er bestemt stadig en realitet, men med
alderen begynder man visselig at bekymrer sig om andre ting. Jeg kan tydeligt
huske, da jeg for nogle år tilbage, skulle optræde i folkeskolen foran en masse
mennesker. Nogle elsker at optræde. Det gør jeg ikke. Det gav en følelse af, at
alle kiggede på mig, selvom vi var en hel klasse på scenen, og de formentligt
egentligt ikke interesserede sig for hvordan jeg så ud eller klædte mig. Dette
gav dog en følelse af nøgenhed. Dette scenarie beskriver akrylmaleriet lavet af
Kathrine Ærtebjerg i 2009 ”Det nøgne menneske” mægtigt godt. I
mellemgrunden på maleriet ses to personer, den ene nær midten af maleriet og
den anden yderst til venstre. Personerne på maleriet er nøgne. De befinder sig
i en skov, hvor der i baggrunden ses en masse træer. Bag, ved siden og mellem
træerne befinder sig noget som ligner øjne. Maleriet består generelt af mørke
farver, hvor menneskene og øjnene lyser op. Deres ansigtsudtryk ligner noget
tilsvarende det ubehag, jeg følte på scenen den dag. Fantasien udnyttede min
usikkerhed og gjorde oplevelsen værre. Gennemgik du dette scenarie gennem din
fantasi, da jeg fortalte om min oplevelse? Kunne du se det for dig?
Som hverdagen gentager
sig selv igen og igen og igen, bruger jeg fantasien til at gøre hverdagen mere
spændende. Personligt anvender jeg den en gang imellem på vej i skole, hvor jeg
lytter til musik. Musikken er høj og jeg bliver opslugt af stemningen og
omverdenen forsvinder. Igennem teksten fra sangene kommer forestillinger om det
der bliver rappet eller sunget om. Herudover danner jeg også ”hvad nu hvis”
scenarier. Dette kunne være et scenarie Allan Otte viser på sit akryl maleri ”Post
drama” 2013. Maleriet forestiller en mark, hvor der ligger sne overalt. En
mand ligger i sneen med armene spredt ud til siderne, hvor der yderst til højre
er en bil, som holder i sneen og ved siden en spade. Grundet de kolde farver
fra sneen og himmelen, samt træerne uden blade, ligner det ved første syn, at
der er sket en ulykke, hvor manden er kørt fast i sneen. Dette er selvfølgelig
det værste tilfælde, da det sagtens kunne være, at manden hviler sig efter at
have skovlet sne. Men det er en af de ting, man selv kunne forestille sig, hvis
man var personen der kørte forbi dette syn.
Fantasien er bestemt
noget helt specielt. Fantasien bliver brugt på forskellige måde og varierer fra
person til person. Gennem fantasien får man muligheden for at trække sig længere
væk fra virkeligheden og ind i ens egen verden, hvor man selv har kontrollen. På
en og samme tid kan man miste denne kontrol, hvor den overtager og ens usikkerheder
dominerer.
Bruger du din fantasi?
Kommentarer
Send en kommentar