Undgå hverdagen

Hverdagen er ikke uundgåelig, men er der måder man kan få virkelighed til at føles lidt mindre virkelig? Der kan være mange forskellige måder, men den bedste er vel fantasien. Af alle de konkrete ting jeg gør, bruger jeg jo fantasien: dagdrømme, læse en bog, hækle og danse. Men hvorfor bruger vi som mennesker, så meget tid på at undgå hverdagen?

Gennem livet har man mødt fantasien på mange måder. Mange kender måske til at lege i skovens huler, blandt ens jævnaldrende, da man var yngre. Dengang fyldte fantasien meget, men det gør den vel stadig væk i dag? Det er nok en anden måde vi bruger fantasien i dag, det jo ikke fordi vi på arbejdspladsen render rundt med sværd og bekæmper de onde, eller er det? Nogle gange kan jeg tage mig selv i, på arbejdet at gå rundt med min kniv som var det et sværd. ”Så skal der sgu trimmes!” Det er nærmest en kamp at komme igennem, men jeg plejer altid at nå det. Job og skole er for nogle en kamp at komme igennem, og det kan være svært at undgå disse kampe i hverdagen. Så må man bare bruge sin fantasi til at gøre det hele lidt sjovere. Man kan for eksempel tage en aflevering som en sværdduel, dig mod det tomme dokument, med tastaturet som dit våben, kæmper og kæmper, trykker og trykker, til sidst står du med sejren; 0% fravær. Dette er bare et eksempel på hvordan man gør hverdagen som, man tit kan køre træt i, sjovere.

Man hører tit reklamer om fx ved at rejse, undgår man hverdagen, eller som de formulerer sig: ”tage en pause fra hverdagen”. Men er hverdagen så slem at man hele tiden undgår den? Jeg syntes nogle gange at hverdagen kan blive hård at komme igennem, men jeg finder som regel en udvej. En af de måder jeg bruger tit, er musik, det er der sikkert andre der kan genkende. Det må der jeg være ellers ville der ikke være 120 playlister med musik, til at få en til at slappe af. Livet kan være stressende, er det for meget, eller er det bare sådan livet er?

Man bruger fantasien nogle gange helt uden at tænke over det, fx når man læser en bog. For at leve sig ind i en bog kan man forstille sig den verden der er i bogen, om det er en verden med hekse og fabeldyr eller om det er en verden der ligner vores egen hverdag. Dette kan man også gøre ved et maleri. Jeg var for noget tid siden på museum, og var inde og se Kathrine Ærtebjergs udstilling ” De tusind gåders sted”. Hele udstillingen var fantastisk, og alle malerierne var virkelig fængende, men der var et specielt maleri der fangede mig. Titlen på maleriet var ”Bagerjomfruens drøm” og på billedet ser man en pige midt i maleriet. Hun kigger ud på en slags skov, men ikke en helt normal skov. På toppen af træerne er der i venstre side, et æble og en banan, i højre side er der to store blomster der er placeret ovenpå træerne. Baggrundsfarven er en lys gul som får de andre farver til at stå frem. Bagerjomfruen har rødt hår og fletninger. Hun har blåt tøj på og mangler halvdelen af venstre arm. Maleriet ligner noget fra en drøm, det kunne på en måde også godt ligne virkeligheden, men det føles også uvirkeligt. Alle kender måske, at man sidder i fx bussen, bilen eller toget, og man sidder, laver ikke noget, men lige pludselig får træerne ansigter eller, vejen begynder at svæve, man dagdrømmer. Dette gør jeg tit, og det er blevet en del af min hverdag at jeg bruger fantasien, og dagdrømmer.

Et andet maleri der fangede min opmærksomhed, var fra Allan Ottes udstilling ”naturligvis-landskabsmalerier”. Titlen på maleriet var ”Lundbye remaked”, og forestillede en mark med nogle halmballer pakket ind. I baggrunden var der en bakke og nogle vindmøller. Da jeg først så maleriet var min første tanke ”det ligner skumfiduser” og pegede på halmballerne. Billedet ligner noget fra ens hverdag, men alligevel brugte jeg min fantasi. Malerierne leger med ens hjerne, man tror man ser noget, men tolker det til noget helt andet og bruger sin fantasi. Der er mange der kan lide at bruge sin fritid på at besøge et museum, som et afbræk fra hverdagen, hvor man ved at bruge fantasien, slapper af.

Under Corona tiden havde man meget tid til at slappe af og bruge sin fantasi. Man sad der hjemme foran skærmen hele dagen, og kunne ingenting gøre, man skulle bare vente. Derfor var der mange som startede en ny hobby, fx at hækle, strikke eller lægge et puslespil, og fik tankerne over på noget andet end coronaen, ved at være kreativ, og fantasere om en normal hverdag.

Jeg tror folk har travlt med at undgå hverdagen fordi, man ikke kan kontrollere den, men man kan kontrollere sin egen fantasi, og derfor bruger man den til at undgå hverdagen, på mange forskellige måder. Undgår du din hverdag?

-        - Camilla Broe  

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Fantasi - Døren til en anden hverdag.

Den gyldne middelvej

Mængden af fantasi i hverdagen