Fantasiens rumlighed i hverdagen

Fantasien rummer opfindsomhed, variation og man får mulighed for at kombinere ting som man har lyst til. At fantasere kan indeholde helt skøre ting eller noget ganske dagligdags. Mange forstiller sig at det at fantasere og forsvinde ind i en anden verden, måske kun er noget for børn.

Som jeg ser på det nu er der stadig tider hvor man lader sig falde hen i en verden af opfundne og fantasifulde ting. 

 

Jeg har altid set mig selv som en fantast med evnen til at se ting for mig, der ikke findes og evnen til at opstille hypoteser om, hvad der kunne ske, hvis man foretog sig noget anderledes end man har gjort før. Men som jeg er blevet ældre, er min farverige verden med lyserød himmel og enhjørninger blevet mindre. I takt med det at vokse op har mine interesser også ændret sig, og jeg er stille vokset fra det. Fantasien og evnen til at tegne og tænke kreativt blev mindre efter skolestart.  

Pludselig fik jeg øjnene op for andre interesser. Fantasi er det element der skaber positiv udvikling i krop og sind. At fantasere og leve sig ind i fantasiverdner kan blandt andet bruges til at bearbejde sine følelser. Så er det noget pjat, når voksne siger de ikke fantaserer. Måske glemmer de at finde deres indre fantast frem.

 

Jeg kommer til at tænke på et maleri, netop i forhold til dette emne om fantasi. Ofte når man sover, drømmer man finurlige, fantastiske fantasi ting. Billedet ”Drømmen (lørdag)” af Katrine Ærtebjerg, et oliemaleri fra 2005 viser en pige liggende på en seng, hvor hendes hjerte blomstrer. Blomsterne er en blanding af triste men også sprudlende farver. I og med blomsten gror ud af hendes hjerte, kunne det fortælle os om de vigtige udviklingstrin vi som mennesker står overfor når vi fantaserer.

For hvor mange gange har du ikke selv prøvet at opleve at du vågner op midt i en drøm og forstiller dig det hele var virkelighed? 

Et andet eksempel på et lignende værk er ”Smadret” af Allan Otte. Maleriet er fra 2007 og det viser to busser der er kørt sammen. Allan Otte siger selv om maleriet: ”at landbruget, arbejdsulykker og generelt industrielle landbrugsmaskiner bliver oftest uvirkelige og de skal ikke idylliseres, men betragtes som det, det er”. Det er derfor hans billeder er så genkendelige, da de viser ting der kunne været sket i dagligdagen.

Maleriet er som taget ud fra vores egen hverdag, selvom billedet er en ulykke og lyder som noget der er langt væk fra hvad vi normalt oplever det, kan hændelser som disse sagtens være noget vi alle kunne komme ud for. 

Maleriet bærer præg af lyse farver, men øjets opmærksomhed er på den klare gule farve på bussen. Maleriet vidner om liv, idet man som beskuer let, kan forstille sig de forudgående hændelser. 

Selvom jeg ikke bruger min fantasi så meget som jeg gjorde da jeg var mindre, er det ikke ensbetydende med at den er helt væk. Fantasien kommer stadig til udtryk i arbejdsopgaver og lignede, og jeg har lært med tiden, at med fantasien er der ikke nogen grænser, og at fantasien sjældent kommer på kommando.

 

-  Olivia