Hvor forsvinder fantasien hen?

Fantasi er en fantastisk ting, som for evigt vil farve hverdagen. Jeg ser fantasien som de manglende farver i en malebog, de manglende farver mellem de skarpe linjer der danner en figur. Farverne som bringer liv til hverdagen, farverne som skaber nuancer i samfundet og fjollede ideer igennem fantasien. Fantasien har altid været vigtig for mig. Jeg husker selv glæden i at skulle hjem til mine bedsteforældre, hvor der boede dinosaurer ude i haven, og hvor naturen var en stor eventyrverden, hvor kun fantasien satte grænser. Jeg har altid været meget forbløffet over, hvor meget man var i stand til at skabe med bare en lille smule fantasi. Børn er fantastiske til at gå fra den trivielle hverdag, og direkte ind i en fantasiverden. Grænsen mellem fantasi og virkelighed kan virke nærmest udvisket for børn. Men er denne grænse for tydelig i voksenlivet? Og er den barnlige, allestedsnærværende fantasi blevet afløst af en voksen flygt fra hverdagen i form af fantasi?

 

Måske bruger vi allesammen fantasien meget mere end vi selv tror, og bruger fantasien som et håb om en bedre fremtid eller en følelse af kontrol over hverdagen. Selvom hverdagen kan virke som et hamsterhjul og kedelige gentagelser, så bruger vi fantasien til at sætte farver på livets malebog. Ifølge Dan Turèll’s digt ”Hyldest til hverdagen” så bør vi hylde hverdagen, da det kan være de små hverdagsting som giver livet mening. Jeg kan godt selv genkende at hverdagen kan gå hen og danne et uendeligt hamsterhjul fyldt med afleveringer, arbejde og aktiviteter. Personligt udnytter jeg selv min fantasi til at skabe håb for fremtiden og danne indre billeder om hvordan livet også er,og gennem dette kommer jeg i kontant med mit indre selv.

 

Når hverdagen som den er, bliver for kedelig, kan jeg selv finde på at opdigte mit eget manuskript for min dag, og skabe min egen virkelighed gennem min fantasi. Jeg kan finde på at sidde i bussen på vej i skole og skabe urealistiske situationer i mit hoved. Jeg kan f.eks. tænke ”Hvad nu hvis bussen drejede for skarpt i rundkørslen og væltede”, og ud fra dette bruge min fantasi til at skabe en hel situation i min egen virkelighed. Et Maleri som beskriver denne udnyttelse af fantasien i hverdagen, er Allan Ottes maleri ”Landet (gylden ellipse)” 2012. På maleriet ses en militær helikopter, som er landet på en normal landevej ude på landet. Dette værk skaber et surrealistisk fænomen på en realistisk placering. Vi kender alle den normale landvej og man får næsten en følelse af at man kender den på maleriet. Vi har også alle set en helikopter før, men ved at sætte de to ting sammen som gjort på maleriet, bliver hele situationen lige pludseligt til fantasifuld og lidt absurd. Det gyldne snit placerer militærhelikopteren i midten som værende det vigtigste element og dermed fremhæver den absurde situation. Maleriet ”Landet (gylden ellipse)” danner et perfekt syn på den rationelle fantasi. Men har den rationelle fantasi taget fuldstændigt over? eller er det muligt for et voksent individ at vende tilbage til den barnlige fantasi?

 

Som mennesker gemmer vi vores barnlighed væk i hverdagen. I skolen, på arbejdet og generelt alle steder i samfundet, bliver det hurtigt meget seriøst og barnlighed bliver ikke tolereret som værende acceptabelt. Men udrydder dette for alvor vores barnlige fantasi? eller gør det ligefrem, så vi ender med at holde de sære fantasier for os selv. En måde jeg selv ubevidst stadig har min barnlige fantasi, er gennem mine drømme. I mine drømme kan alt ske der er ingen regler eller grænser for hvor flippet mit personlige univers kan være. Jeg kan lukke mine øjne og derved gå gennem porten til min egen verden. Selvfølgelig har drømmene udviklet sig fra meget urealistiske, fantasifulde situationer til mere realistiske situationer, men derfor er drømmene stadig det tætteste på den barnlige fantasi, man engang besad.

 

En kunstner som stadig er i besiddelse af den barnlige fantasi, eller som prøver at bringe den til live igen, er Kathrine Ærtebjerg. I Kathrine Ærtebjerg’s maleri ”Hun var aldrig alene” 2004. ses en pige, der sidder omgivet af forskellige fantasifulde karakterer i sin seng. På maleriet er der udnyttet skrigende farver, som stiller sig i kontrast til hinanden og skaber et fantasifuldt motiv gennem dette. Maleriet skaber et perfekt syn på den barnlige fantasi. Kathrine Ærtebjerg udnytter den livlige fantasi til at danne hendes eget univers i maleriet. Maleriet er urealistisk, men på en måde stadig en smule realistisk. Katrine Ærtebjerg skaber et univers for sig selv og gendanner den barnlige måde at se verden på. Ved hjælp af de fantasifulde karakterer, føler pigen sig aldrig alene.

 

Fantasien er en fantastisk ting. Det giver mulighed for at skabe alternativer og give hverdagen nuancer. Fantasien giver muligheden for at flygte ind i et univers, hvor ingen kan nå en, hvor man selv er herre over fremtiden. Livet er et stort spørgsmål, hvorfor er vi overhovedet til stede på denne jord? Men gennem fantasien kan vi finde vores egen vej, finde vores egne svar. Fantasien kan både være helt fantastisk, men samtidig skræmmende, hvis den fuldstændig overtager hverdagen og skaber mere angst end sikkerhed.

 

Hvordan lader du din fantasi tage over?

 

-       Emil