Den gyldne middelvej

Optil skrivningen af denne blog har jeg gjort mig mange tanker om hvad fantasi er. Det er jeg sikker på at du også har gjort fra tid til anden. Umiddelbart virker det som om at den generelle opfattelse af fantasi er positiv, ja selv ordnet.dk beskriver det som en ’ønskeforestilling’. Det er utvivleligt at oplevelsen af fantasi er helt unik fra person til person, ikke kun mængden af fantasi i hverdagen varierer, også måden hvorpå man fantaserer er meget forskellig, på trods af det skabes der alligevel dette meget entydige positive billede af hvad fantasi er. Fantasi er det lys som oplyser den ellers mørke hverdag. Fantasi er de farver som maler den farveløse hverdag. Fantasi er den del af barndommen som man bærer med sig videre i voksenlivet. Men yder denne opfattelse af fantasi hverdagen retfærdighed?

Jeg må indrømme at jeg sagtens selv kan genkende denne positive opfattelse af fantasien i min egen hverdag både på godt og på ondt. For mig og muligvis også for mange andre er fantasien et vigtigt værktøj for at komme igennem hverdagen når livet ikke ligefrem er en dans på roser. Et værktøj jeg til tider gør lidt for flittigt brug af. Jeg skal nemlig ikke mødes af meget udfordring før jeg flygter ind i hovedet på mig selv, det er jeg sikker på at min tandlæge vil skrive under på. Lige så snart jeg ligger i den tandlægestol kan hun stikke alt fra en kanyle til et bor i munden på mig, mentalt er jeg allerede over alle bjerge. På den måde har jeg altid brugt fantasi som et skjold til at skærme hverdagens gener store som små. Om jeg genlever et lykkeligt minde eller kreerer min helt egen verden, er min intention altid at leve mig væk fra hverdagen, og jeg undrer mig indimellem: Mon jeg er alene om denne oplevelse?

Jeg kommer til at tænke på min lillebror, som kom i pleje hos os da han var tre og jeg selv var fire. Han har uden tvivl haft end hårdere start på livet end de fleste, så når hverdagen nogle gange blev for overvældende brugte han i større omfang sin fantasi til at flygte. Min brors store idol var Ben 10, en tegnefilmsfigur som bekæmper monstre med et ur ved navn Omnitrix, der tillader ham at forvandle sig til diverse monstre. Magen til uret i tegnefilmen havde min bror også en Omnitrix, og når han havde haft en dårlig da i skolen eller hvis han bare var nede, tog han Omnitrixen på og så var han Ben 10. Sommetider var han så langt væk i hans fantasiverden at ingen kunne få kontakt med ham medmindre at man henvendte sig til ham som Ben 10. Min bror brugte sin fantasi til at flygte fra hverdagen noget som Katrine Ærtebjergs oliemaleri ”Drøm/virkelighed” fra 2003 afspejler. På maleriet ligger en bleg pige på en madras med lukkede øjne og sover formodentligt. Fra hendes bryst udspringer et træ, hvori der sidder forskellige skikkelser af mennesker og dyr. Stammen af træet som er malet realistisk med organiske former og som er asymmetrisk er en kontrast til grenene som er så lige at de nærmest ser kunstige ud. Det samme gælder dyrene som sidder i træets krone, sommerfuglene har en tydelig kontur og virker flade, modsat kaninen hvor Ærtebjerg har brugt lys og skygge til at give den dimension. Blandingen af det realistiske og fantastiske er for mig et symbol på sammenspillet imellem fantasi og hverdag, herunder hvordan fantasien kan redde os fra hverdagen ved at lade os drømme væk.

Men er dette virkelig den eneste sammenhæng imellem fantasi og hverdag? Nok kan en dårlig dag skærmes af fantasi, men kan en god dag ikke også ødelægges af for meget fantasi? Vi kender det alle, man har måske taget en lur på det forkerte tidspunkt eller sovet lidt for længe på en søndag og nu kan man bare ikke falde i søvn. Tankerne racer igennem hovedet og pludselig ligger man og undrer sig: Er min mor sur på mig? Har jeg blærebetændelse? Hvornår besøgte jeg sidst mine bedsteforældre? Har jeg ødelagt min Spotify Wrapped ved at lytte til den samme sang 30 gange i dag? Fantasien kan pludseligt lede til en evigt varende overtænkning af ellers rolige og velkendte hverdagssituationer. Maleriet ”Suppedas” fra 2015 af Allan Otte skaber et perfekt billede af en situation man ligger og funderer over en søvnløs aften. Blikfanget er ubetvivleligt den røde bil som synker ned i søen i midten af billedet, dette tydeliggøres ved den slørede flora som omringer søen og farvekompositionen som skubber den kolde baggrund bagud og den varme bil frem. For mig er billedet et glimrende eksempel på hvordan det kan gå galt når tankerne løber lumsk. Vores Fantasi kan nemlig spille vores opfattelse af virkeligheden et puds, fordi selvom det er langt fra plausibelt at havne midt i en sø på vej til Tante Hannes 48-års fødselsdag, virker det pludseligt muligt når man forestiller sig alt der kan gå galt.

Relationen imellem fantasi og hverdag kan ikke fuldstændig klargøres dog er store dele af den alligevel begribelig. I mine øjne balancerer de to hinanden. Når hverdagens gener er for overvældende, kan fantasien skåne os, samtidig kan den dog også problematisere den ellers harmfulde og velkendte hverdag, og på den måde kan det være svært at finde den gyldne middelvej.

Har du fundet den gyldne middelvej?

- Emma