Fantasien er en mærkværdig ting

 

Fantasien er en mærkværdig ting

Fantasien er en mærkværdig ting, som mennesker kommer vi nok aldrig til at forstå den eller dens kraft. Dog ser jeg stadig fantasien værende en af de vigtigste ting i vores liv, for hvor ville vi være uden den? Da vi var yngre gjorde den vores dage solrige, selv på en mørk regnvejrsdag. Den gjorde så vi ikke bare så tingene for hvad de var, men i stedet for hvad de kunne være. Fx er en blyant jo ikke bare en blyant, for hvis man tilsætter bare en lille bitte smule fantasi, så er det jo lige pludselig et sværd. Selvom jeg aldrig helt har kunne forstå mig på hvad fantasien egentlig er, kan jeg ikke andet end at sige at jeg elsker den. Jeg husker med glæde tilbage på min barndom ude på mine bedsteforældres gård, mine bedsteforældres gård havde alt fra drager i kælderen til prinsesser på loftet og hvis man var yderst heldig, kunne man også gå hen og finde den begravede skat, som min morfar havde gemt for piraterne. Men som årene gik var det som om min fantasi blev mindre og mindre, men hvorfor var det sådan? Og mister man faktisk ens fantasi helt til sidst, eller lærer man blot at bruge den anderledes i ens hverdag?

Måske benytter vi os en del mere af vores fantasi i hverdagen end vi selv lige går og tror, måske bruger vi den til dagligt til at fantasere om vores fremtid, til at føle at alt i vores verden alligevel ikke er så sort, som det måske ser ud til dagligt. For når hverdagen kører på repeat, kan fantasien hjælpe dig, den kan krydre din hverdag på de mest finurlige måder. Hvis man spørg Dan Turéll så burde vi hylde hverdagen, for det kan være alle de små hverdagsting som får hele livet til at give mening, dette skriver han i sit digt ”Hyldest til hverdagen”. Jeg kan i hvert fald nikke genkendende til at hverdagen sagtens kan ende med at blive daglige gentagelser og rutiner, som et endeløst kapløb mod hverdagen og dens kampe. Jeg benytter min fantasi på en anden måde i dagligdagen nu end da jeg gjorde da jeg var mindre, nu om dage bruger jeg den i stedet til at drømme om min fremtid og hvor jeg ender henne i livet, det er sådan min fantasi hjælper mig i hverdagen.

For når hverdagen bliver for kedelig hjælper den mig med at forestille en ny hverdag, en hverdag hvor jeg udlever mine drømme. Jeg kan sidde midt i en engelsk time og drømme mig tilbage til USA, til en hverdag hvor alt foregik på engelsk og en hverdag hvor alt omhandlede fodbold, i dette øjeblik ender jeg altid med at tænke ”Hvad nu hvis jeg tog afsted igen, lige nu?”, sådan kommer jeg igennem selv de sværeste dage, ved hjælp af min fantasi. Et maleri som jeg synes viser denne form for brug af fantasi, er Katrine Ærtebjergs: Drømmene (Lørdag) 2005. På maleriet ser man et menneske ligge på en madras, ud af hende vokser der 2 blomster, den ene til højre er farverig og smuk, men den til venstre er derimod brun, dog er der også lidt rød i blomsten til venstre. Selve forestillingen om at der vokser blomster ud af et menneskes indre er videnskabeligt umulig, derfor er dette maleri så urealistisk. Men vi har alle sammen en madras som vi dagligt ligger på, for det meste er det vores seng og når vi ligger der og gemmer os fra hverdagen, så kan der nogle gange vokse blomster ud af vores indre, i form af drømme. Det gyldne snit placerer menneskets åbne indre i midten som det hovedsagelige fokuspunkt, for at fremhæve hvad der egentlig foregår på maleriet. Maleriet Drømmene (Lørdag) giver os et perfekt billede på hvordan vores indre kan drømme sig langt væk, selvom vores ydre sidder og er midt i vores dagligdag. Altså hvem har ikke prøvet at sidde midt i en matematik eller dansk time og drømt sig væk til et andet sted. Når du sidder i en lidt for kedelig time, hvor drømmer du dig så hen?

Et andet sted jeg tit drømmer mig hen til, er Grækenland. Helt præcist en lille græsk ø, der hedder Paros! Hver gang der er en matematiktime som bliver lidt for kedelig til min smag, så springer jeg på en flyver sydpå og lander på Paros, til 30 grader, azurblåt vand og skyfri himmel, det bliver ikke meget bedre end det ifølge mig. Dog er de steder hvor man drømmer sig hen også en af de ting som forandrer sig igennem ens liv, da man var yngre drømte man sig måske ud på en legeplads eller en fodboldbane, men igennem ens liv begynder legepladserne og fodboldbanerne at blive mindre interessante og når de begynder på det, begynder vi at drømme os andre steder hen, nogle drømmer sig måske bare hjem i deres seng, imens andre drømmer sig op på månen. En ting er helt sikker - Jeg tror ikke at der er 2 mennesker som drømmer sig det samme sted hen. Gør du?

En kunstner som på et billede viser denne forandring gennem livet, er Allan Otte. Maleriet han viser forandringen på hedder: ”Passage” 2013, på billedet ser vi en vej som går gennem 2 buede passager, oven over passagerne er der et hegn og en låge til en sti, ved siden af stien er der masser af grøn natur og oven over er der blå himmel, dog med en del skyer. Dette maleri viser forandringen gennem ens liv på en fantastisk måde, da de 2 buede passager bærer en sti, denne sti er den vi mennesker går på igennem hele vores liv. Denne sti er ikke altid nem og gå på grundet naturen og dens udfordringer. Udfordringerne er en af de ting som gør at man igennem sit liv vil forandre sig og ændre synspunkter på ting og sager, denne forandring kan ske når man er midt i livet, men den kan også ske på alle andre tidspunkter i ens liv. En ting er dog helt sikker, når du forandrer dig, så vil dine drømme og de steder du drømmer dig hen forandre sig med dig.

Fantasien er en mærkværdig ting, jeg kommer nok aldrig til at kunne forstå den, men jeg ville aldrig kunne undvære den. For den hjælper mig på mine dårligste dage og bærer mig igennem dem, ved at give mig et glimt af Paros og det azurblå hav. Min fantasi er noget af det vigtigste i min hverdag.

Er det også noget af det vigtigste i din?

- Joachim