Reset

Min lille fætter på fem år rakte filur isen stolt op og sagde: “Vidste I, at i gamle dage, så har den her faktisk engang været levende?” Med opspændte øjne, kiggede han på os alle ved aftenbordet. Min fætters far spillede med på hans livlige fantasi, og det vækkede en tanke i mig. Har min fantasi engang været lige så livlig? 

Man kan vel knap nok huske sin barndom i takt med at man bliver ældre - fyldt med alt andet, som livet har at byde på. Men, hvordan er fantasien for os ‘teenagere’ i dag? 

Andreas Lieberoth skriver i sin bog “Fantasi” at: “Fantasien - om den så er fjollet eller praktisk - arbejder med de elementer som vi omgiver os med til daglig.” 

Det er vel forskelligt fra person til person hvad deres dagligdage består af. Derfor kan jeg kun tale ud fra min egen hverdag, som for det meste består af skole, arbejde, fester og lektier. 

Men ligesom når solen skinner, efterlader den skygger. Mine hverdage, om de så er positive, bliver hjemsøgte af tanker såsom  prestige, karakter, status og andre konflikter, der konsekvent efterlader én i tvivl. Tvivl på kvalitet, tvivl på indsats og tvivl på om man egentligt er god nok? Jeg kan selvfølgelig ikke konstatere om alle oplever det samme, men noget jeg ved er, at man sommetider danner sig tanken: “hvad nu hvis..?”, der er med til at skabe disse scenarier, som enten er noget helt surrealistisk eller noget, der er ret tæt på vores egen virkelighed. 

Måske har I selv oplevet at være oppe hele natten på grund af en tanke eller et scenarie, der nager dig. Kathrine Ærtebjerg formår at afspejle dette i sit akryl og oliemaleri “Den stille krig” (2006) meget flot. Maleriet viser, en person liggende i sin seng, der har en røgsky over sig. Den røgsky tolker jeg som negative tanker, da der er en rød akryl streg, som forbinder personen med skyen. Der sker en overgang fra den røde farve, forneden af røgskyen, til den grålige-sort farve. Baggrunden er malet blåt, som gøre at motiverne bliver mere fremtrædende. Dog giver den blålige baggrund en form for ro i kontrast til de mørke og aggressive røde farver. Både det og maleriets titel: “Den stille krig” er med til at forstærke budskabet, hvilket er: den indre kamp, som vi måske hver især har været udsat for.

Men, vil det så sige at der ikke er noget lys forenden af tunnelen? Igen, må det være forskelligt for de enkelte personer, hvordan deres fantasi er. Men i kontrast til børnenes, som blot lever i nuet og intet bekymringer har, vil jeg mene, at vores (‘teenage’ fantasi) måske er blevet mere angstfremkaldende? I takt med at man bliver ældre, får man mere ansvar - som kunne være med til at man overtænker? Bliver usikker? Eller man blot ikke føler sig parat og af den grund stresser. Det virker til, at vores fantasi er mere dystert kontra børnenes… passer det?  

“Fantasien hjælper os med at lære af vores fejl og med at forstå, når noget går galt,” Endnu et citat fra Andreas Lieberoths bog, som jeg gerne vil fremhæve.

Måske er det mere eller mindre normalt, at vores hverdag er fyldt med ‘unødvendige’- fantasifulde - bekymringer? Vores dagdrømmeri og natdrømmeri behøver ikke nødvendigvis at være dyster, men kan derimod hjælpe med at reflekterer over vores handlinger og ønske om at blive en bedre version af os selv? Fantasien kan også være med til at finde og opdage sig selv. 

Derfor synes jeg, at budskabet bag Allan Ottes maleri “Ny begyndelse” (2010) er ret interessant. Akryl maleriet er egentlig et meget simpel landskabsbillede i vinterperioden. Vejen er i størst fokus og har et forsvindingspunkt, som er med til at give maleriet dybde. Til højre for den ligger der en gård - og alt er dækket med sne. Andet er der ikke… 

På trods af den nøgternt maleri, som er komplet nøgen for fantasien, formår det stadige at fortælle så mange ting. Den dominerende hvide farve på lærredet udtrykker en form for renlig- og uskyldighed. Oveni det så symboliserer vinteren en afsluttet cyklus og dermed en “Ny begyndelse”. Det er vigtigt at pointerer, at der altid er et nyt år. Ny dag. Ny start. Hvis din dag ikke har været den bedste. Du opnåede intet. Eller du fortrød noget, som du har gjort - er det vigtigt at huske på, at man altid har en ny dag. Ny start. Muligheden for at nulstille sit liv.

Det er ihvertfald dét, der holder mig kørende. 

Ikke kun at jeg benytter fantasien som et tilflugtssted, bruger jeg det også parallelt med mine hverdage til at reflekterer over mine handlinger. På den måde kan fantasi også være identitetsdannende.

Men. Igen, igen, igen, så er det forskelligt fra person til person…

Hvordan bruger du din fantasien?

- Anne