Fantasien på sit højeste i hverdagen

Fantasi er i en konkret form en forestilling af imaginære og fiktive billeder, vi hver især selv danner. Fantasi er prydet med diverse farverige figurer og skabninger i en indbildt verden for mange mennesker. Det kan være formløse objekter, personer, ting eller dyr med menneskelige egenskaber. Det kan også være en anelse mere reelt, såsom en forudsigelse eller en ønsketænkning. Hvordan kan det være, at vores fantasi og indbildningskraft pludselig bliver mere fjern?

Hvad tænker du? 

Fantasi er et fantastisk frirum, og den verden, der kan rumme mest - en verden uden ende. Det helt ekstraordinære ved fantasien er, at den kan formes, så den bliver lige præcis som man ønsker, hvor hverdagen kan være uforudsigelig eller fyldt med forpligtelser og forventninger. Hverdagen kan virke lidt tung og ensformig, og man kan nogle gange komme til at sidde fast i det daglige trummerum. Det at sidde fast, viser Allan Ottes akrylmaleri ”Fastkørt” fra 2010. Maleriet er meget virkelighedsnært i sit udtryk, da der er afbildet en bus, som netop er fastkørt. Bussen er omgivet af noget, der formodentlig er en vej, den er dog utydelig grundet den store mængde af sne. Bussen er det centrale i billedet med dens iøjnefaldende stærke gule farve ligesom bladene på en solsikke. Dog er den mest fremtrædende den hvide farve, som er meget kold. Den er i samspil med den kolde blå farve, som er brugt til himlen, og de komplimenterer hinanden godt. Noget af det, der fangede mit blik ret hurtigt, var teksten oven på bussen; ”Ikke i rute”. Vi mennesker farer nogle gange vild i vores hverdag - og i selve livet. Måske har vi ikke en bestemt vej at gå? Vi kender alle til at være fastkørt. Om det så er med skole, fritid eller vaner i hverdagen der ikke er så fantasifuld, og som resulterer i en ensformig hverdag. Hvis jeg skal være ærlig, er min hverdag også ensformig. Når jeg laver aftensmad, kan jeg tage mig selv i at stå og tænke, at jeg er med i et program som Masterchef. Eller for eksempel når jeg skal have tøj på om morgen og lytter til 90’ hits, mens jeg forestiller mig at jeg går catwalk til et show. Jeg er tilhænger af spontanitet selvom jeg holder af mine faste rutiner. Måske er der flere som mig, som sidder fast i den trivielle hverdag? 

Selvom jeg stadigvæk fantaserer, har min fantasi ændret sig fra dengang jeg var lille. Jeg klæder mig ikke længere ud som prinsesse, eller opfinder lege ude i haven. Jeg står ikke længere inde på mit værelse og synger med på ”P-p-p-pokerface”, som blev afspillet på min lyserøde cd afspiller med udelukkende Lady-Gaga sange, og hvor de sorte solbriller fyldte hele mit ansigt. Eller jo - det gør jeg nu stadigvæk af og til. Nu foregår det bare når jeg sidder i bilen og lytter til radioen efter en lang dag. Jeg må dog erkende, at når jeg fantaserer gør jeg det ubevidst. Med ubevidst mener jeg, at min kreative tilstedeværelse forekommer hyppigst i mine drømme. Det er, når jeg lukker øjnene og drømmer, at min fantasi får lov at udspille sig. Den kan for mig være helt opslugende og male mine tanker, som var det et lærred fuld af farver.

Da jeg var lille, havde jeg en livlig fantasi. Pludselig blev en drøm om natten til en drøm om dagen, og jeg så finurligheden i, at bygge videre på drømmen i form af lege m.m. Kender I den følelse, hvor drømmen bliver så livagtig, at når man vågner, er man er helt forvirret over tid og sted? Jeg kunne, og kan stadigvæk, vågne op fra en drøm som føltes så realistisk. Jeg havde som barn nogle gange svært ved at skelne mellem drøm og virkelighed. Lige præcis det, kommer til udtryk i Katrine Ærtebjerg’s oliemaleri fra år 2003 ”Drøm/virkelighed”. Billedet er meget ukonventionelt, og det er blot én af grundene til, at jeg finder det bemærkelsesværdigt. På maleriet optræder en pige, der ligger ned på noget, der ligner en seng. Hun er iført hvidt tøj, der er lige så hvid, som hendes hud. Ved hendes mave vokser et træ, hvilket er blikfanget i billedet. På træet er der forskellige væsener, der måske skal forestille skygger. De virker lidt besynderlige i deres form, måske de er tilskuere i hendes drøm? Blandt dem er der sommerfugle med flotte detaljerede vinger. Rundt om pigen og træet, er der en grøn mark og en blå himmel, der repræsenterer det rolige og fredfyldte, mens træet og dens figurative væsener har en mere disharmonisk effekt, da de fremstår kaotisk - hvilket drømme også oftest er. Det virker som om alle væsenerne er i bevægelse, mens pigen er i dyb søvn, som vi også kunne forestille os selv drømme. Træet kunne muligvis være hendes drøm, og det hun forestiller sig. 

Hvad drømmer du om?

Selvom jeg ser fantasi og hverdag som et modspil mellem en konkret- og abstrakt verden, kan jeg alligevel se de ligheder, de deler. Jeg mener, at vi som mennesker har brug for fantasien som et afbræk i vores hverdag for at kunne skabe mere variation, men også fordi fantasien bidrager til det kreative, som netop kan bruges i hverdagen. Måske er det i fantasien vi får lov til at udleve den længsel, som vi ikke har mulighed for i hverdagen? Et ønske om noget større og bedre? Det er kun fantasien, der sætter grænserne. Måske vi længes efter at have evnen til at fantasere lige så meget, som vi gjorde engang. Fantasien er ikke kun for børn, men må vi bare erkende, at det er nemmere for dem? Måske har det noget at gøre med, at vores verden er blevet større, eller også er vi i virkeligheden blevet mere snæversynet i takt med vores opvækst? Måske er vi gået fra at være fantaster til realister? 

Hvad tænker du?

- Katrine Aalbæk