Er hverdagen fantasifuld?

 

Jeg har meget svært ved at se, hvordan min hverdag skulle kunne være fantasifuldt. Hvordan min kedelige hverdag, pludselig består af alt muligt skørt og uægte. Fordi som jeg ser det, så er fantasi og hverdag to meget store kontraster. Den ene er virkelig og den anden er uvirkelig. Det er to helt forskellige verdner. Eller er det nu også det? Er det virkelig to vidt forskellige ting og steder, eller er det bare noget vi tror? Måske er det noget vi har bildt os selv ind, for ikke at blande de to verdener for meget sammen?

Man siger at alle børn har en vild fantasi, hvilket jeg selv kan afspejle i min egen barndom. Jeg kan tydeligt huske at den lille skov der ligger tæt ved mit hus, altid var så livlig da jeg var barn. Alt i skoven blev forvandlet til noget helt magisk og fantasifuldt. En gren kunne blive til en tryllestav. Et træ blev levende og kunne snakke til mig. De meget tætgroende træer blev til en hule.
Mine søstre og jeg plejede altid at tage nogle tæpper og en lille skål, med for eksempel nogle jordbær og nogle kiks med hen til hulen, så vi kunne sidde og hygge os i vores eget lille univers. Hvis vi så blev sultne, behøvedes vores fantasi heldigvis ikke være så livlig.
Det her er blot ét eksempel på hvordan man kan se fantasien i hverdagen. Det er dog et eksempel, som finder sted i et barns verden. Kathrine Ærtebjerg har lavet et maleri af akryl, spraymaling og olie på lærred i 2021 som hedder ”Forestillingen”. Det er et maleri hvor hun i den grad har brugt sin fantasi. En pige er malet i det gyldne snit, men hun er ikke malet som man normalt ville tro. Hendes krop er malet som en silhuet med hvid spraymaling, men pigen består af en masse forskellige hverdagsting. For eksempel består hendes arme af skeer, hendes brystvorter består af to små knapper og hendes mave er malet af 4 nøglehuller. Billedet har en bordeauxrød farve som baggrund og er den dominerende farve på maleriet. Der er en slags gren og en busk, der går ind over maleriet. De består også af hverdagsting, som knive, nøgler, svensknøgle og blade.

Som voksen er fantasien en del anderledes. Den er ikke nær så barnlig. Så hvornår ændrer fantasien sig, fra at være livlig og fantastisk, til at være barnlig og underlig? Stopper den bare lige pludselig? Er det noget der sker hen over en enkelt nat, eller er det noget der sker hen over mange år, som vi bare ikke lægger mærke til? Måske er det fordi fantasien vokser med os. Ligesom vi bliver ældre, klogere og vokser, så gør fantasien det samme.

 

En normal hverdagseftermiddag, ville bestå af turen hjem fra skole. Tit i bilen, men også nogle gange i bussen. Der er lidt langt hjem, så nogle gange tager jeg mig selv i at sidde og kigge ud ad vinduet. Selvfølgelig er det ikke mig der kører bilen, ellers ville det ikke have gået særligt godt.
Jeg kigger på vejkanten der flugter med bilen, eller træerne der hurtigt forsvinder et efter et. Nogle gange ligger der et påkørt dyr i vejkanten. Det åbner hurtigt mine øjne, og pludselig er mit fokus væk fra vinduet og alt det der er udenfor vinduet. Man sidder og kigger ud ad vinduet og glemmer helt den rigtige verden omkring en. Alle de virkelige bekymringer forvinder pludselig. Det er lidt som man sidder i sin egen lille boble. Man kan vel godt sige, at der er lidt fantasi i det?
I Allan Ottes maleri, akryl på plade der hedder ”Vertikalt landskab - verdens navle” fra 2012, kan man tydeligt se hverdagen. Det er et maleri i cirkelformat, hvor man kan se alt oppefra. Der er en masse grønne og brune marker, nogle små huse og nogle lange og korte veje. Det kunne lige så godt være der jeg kørte, når jeg var på vej hjem fra skole. Det ligner et sted der ligger langt ude på Lars Tyndskids mark, hvilket mit Gymnasium også gør. Det er omringet af gyllemarker. Det ligger så langt ude, at når vi kommer udenfor efter en skoledag, stinker der af lort om foråret, fordi de har sprøjtet gylle på markerne. Heldigvis hjælper fantasien mig en gang i mellem, med at komme væk derfra.

Selvom jeg til at starte med, synes at hverdag og fantasi nærmest var de to største kontraster i verden, så er jeg nu blevet klogere på det. Det er stadig to kontraster, men på en måde smelter de alligevel meget godt sammen. Rent faktisk så smelter de så godt sammen, at jeg nogle gange ikke engang lægger mærke til det. Både som barn og som voksen, er fantasien stor og livlig, det er bare på to forskellige måder. 

- Christine