Fantasien som et hjælpemiddel

 Fantasi er umiddelbart ikke noget jeg går og tænker over jeg bruger, men imens jeg sidder her og skriver min blog, går det alligevel op for mig, at jeg bruger min fantasi rigtig meget. Mange ville nok tænke, ”det er da lidt spøjst at være 19 år og stadig bruge sin fantasi ” men for mig, er det faktisk ikke så mærkeligt. Jeg giver faktisk tit objekter, dyr og mennesker en personlighed for at forstille mig, hvad de mon føler eller tænker. Det lyder lidt underligt, men det tror jeg nu faktisk ikke helt det er. Jeg tror 99% af alle kæledyrs ejer har en eller flere gange, givet deres kæledyr en personlighed og har prøvet at forstille sig hvad de mon tænker og føler. Som lille brugte jeg meget tid med mine brødre. Vi havde alle tre en fælles ven - Mads. Mads var meget speciel, især når det kun var mine brødre og jeg som kunne se ham. Han var vores fælles fantasi ven, vi dækkede op til ham og vi syntes han var en del af vores familie. Typisk når vi skulle ud og kører forstillede jeg mig altid han løb ved siden af bilen og fulgte med os. Han var meget hurtig, så derfor var det aldrig et problem for ham at følge med. Jeg tror grunden til at Mads blev en del af min barndom, var at jeg brugte rigtig meget tid på at vente på min bus alene, jeg tror først, at det har været i 4 klasse, at mads forsvandt, for lige pluslig fik jeg venner som jeg ventede med i stedet for. Ofte bliver fantasi set som en skør og vidunderlig verden som mennesker zoomer sig ind i og derfor kan være en måde man slapper af på.

Men da jeg begyndte i 7 klasse, vil jeg nok mene min fantasi tog overhånden i min hverdag. Da jeg fik meget angst, forstillede jeg mig frygtlige scenarier som kunne ske, men jeg har efterhånden lært hvordan jeg takler min tanker og forestillinger i mit hoved. Men er fantasien så med til at hjælpe eller til at fortælle os vi skal passe bedre på vores liv? Er det vores hjerne som synes vi lever for tæt på kanten og skræmmer os for at vi kan slappe af? Mon Allen Otte også har haft denne angst og forestillinger af disse frygtlige scenarier og derfor at valgt at udtrykke dem på malerier, det forstiller jeg mig næsten når jeg ser hans maleri ”smadret” fra 2007. Det forstiller to busser som er kørt ind i hinanden. Otte skaber et billede af en helt almindelig hverdag, men hvori fantasien også får en rolle. Maleriet giver et godt budskab på hvordan fantasien kan bevæge sig fra sjov og fri leg til uhyggelige og ligefrem meget realistiske hændelser.

 

Måden maleriet gør det realistisk, er den klarer gule farve på busserne, den situation der bliver skabt med de helt normale hverdagsobjekter og det danske vintervejr. Ottes maleri er kun et af de mange som han har lavet, hvor ligesom dettes maleri er der stor fokus på en ulykke, men for mig sagde det med busserne noget helt specielt. Jeg har stort set hele mit liv taget bussen, ligesom så mange andre unge mennesker, men det fik mig til at tænke at det kunne have været mig mange gange. Otte er altså god til at sætte en masse skjulte spørgsmål bag hans tankegang og måske er det kun mig som tænker hans motiv bag maleriet er at udtrykke hans angst.

 

Men fra den realistiske fantasi til den barnlige side, faldt jeg for maleriret ”Koncentration, Distraktion” fra 2003. Det er malet med olie på lærred af Kathrine Ærtebjerg. På maleriet er der to væsener, et lysebrunt og et pelset grønt, men udover deres kroppe ikke ligner noget jeg har set før, er deres ansigter meget menneskelig lignende. Det lysebrune væsen ligger på jorden med lukket øjne op ad en svamp. På svampen løber noget rødt ned fra den, det ligner næsten den bløder. Det lysebrune væsen ligner en som er meget fredfyldt og ikke har nogen anelse om at lige bag den sniger det grønne væsen sig ind på den. Den grønne skabning holder noget i hånden som godt kunne være en kniv. De to væsner er placeret i ørkenen, som er noget som faktisk ser ret realistisk ud.

 

Selvom maleriet faktisk er helt simpelt, er det svært at tolke på hvad der foregår. For hvorfor sniger det grønne væsen sig ind på det lysebrune? Jager den eller betyder det noget symbolsk? Som måske at det er lige så forkert at stole på alle, som det er ikke at stole på nogen, eller at Kathrine selv har oplevet at blive stukket i ryggen af en, som hun stolede på og så har udtrykket sine følelser sådan? Selvom disse to malerier bliver tolket lidt for kedeligt og trist, tror jeg faktisk kun det er fordi Otte & Ærtebjerg prøver at udtrykke deres følelser på en anden måde end hvordan man ellers ville gøre det. For det ville ikke være mærkeligt hvis de gør det. Alle udtrykker følelser på hver deres måde, med musik, en sang, med kropsprog eller som disse to malerier.

 

Jeg ved ikke hvor fantasi kommer fra, men jeg ved at den af erfaring at den kan være svært at holde styr på den, men derfor er den ikke en skidt ting. Men den kan også hjælpe mange, med at gøre os stærkere. Den er lige så farlig som smuk og det er lige så vigtigt at huske, selvom det hele lød lidt trist.

 

-        Niccie