Opslag

Viser opslag fra februar, 2022

Hverdagens fantasi

  Som lille kunne jeg ikke kende forskel på virkeligheden og fantasien. Jeg tilbragte dermed en hverdag, hvor jeg troede, at der fandtes hvide heste med horn og vinger, indtil at jeg en dag, senere i livet fandt ud af, at en enhjørning og en pegasus er to forskellige fabeldyr. De findes desuden begge to ikke. Hvad så med nu hvor jeg er blevet ældre? Spiller fantasi da en rolle i min hverdag, sammenlignet med dengang jeg var barn? Af kulturmæssige årsager fik jeg et indtryk af, at det at fantasere og virkelig leve sig ind i sin egen verden med blomsterenge og evig godt vejr var noget, som kun var tilladt for små børn omkring 7 år. Hvilket vil sige 2-3 klasse. Tænker jeg over det nu, er det nok ikke helt rigtigt, da jeg tydeligt kan huske, at jeg var meget optaget af tegneserier og mange andre ting helt op til 5-6.klasse. Min fantasifulde, fancy, farverige verden med regnbuer og blomster forsvandt selvfølgelig ikke bare fra den ene dag til den anden, men det er alligevel helt kla...